EU's udkast til forordning om DPP-registret: Hvad producenter skal vide nu

Den 29. april 2026 offentliggjorde Europa-Kommissionen det længe ventede udkast til gennemførelsesforordning for det centrale register for digitale produktpas (DPP). Dokumentet præciserer, hvordan det centrale register, der er oprettet ved ESPR-forordningen (EU) 2024/1781, skal fungere teknisk og organisatorisk. For producenter, importører og distributører, der bringer produkter i omsætning på EU's indre marked, udgør udkastet det første konkrete sæt af krav — også selvom det endnu ikke er trådt i kraft.

Hvad det centrale DPP-register er — og hvad det ikke er

En udbredt misforståelse er at sidestille registret med selve det digitale produktpas. De to skal holdes klart adskilt.

Det centrale register er ikke et lagringssystem for produktinformation. Det gemmer udelukkende tre elementer:

produktets entydige identifikator (UID),
resolver-endpointet — den URL, som systemet omdirigerer til,
den tilknyttede varekode (f.eks. efter den kombinerede nomenklatur).

De faktiske produktdata — materialesammensætning, reparerbarhed, CO2-aftryk — forbliver hos den erhvervsdrivende eller en tjenesteudbyder, som denne har engageret. Registret fungerer derfor som en adressebog, ikke som et arkiv. Når nogen scanner en QR-kode på et produkt, lander de først i registret, som ved hjælp af UID'et omdirigerer dem til den gemte resolver. Først dér leveres de faktiske DPP-data.

Verificerede erhvervsdrivende som forudsætning

Udkastet fastsætter, at kun verificerede erhvervsdrivende må oprette poster i registret. De præcise krav til denne verifikationsproces — for eksempel om eIDAS-kompatibel autentificering bliver obligatorisk — er endnu ikke fuldt definerede i udkastet og vil sandsynligvis blive afklaret under høringsprocessen. For virksomheder betyder det: hvis du planlægger selv at administrere dine registerposter, skal du sætte dig ind i onboarding-processen tidligt.

Opbevaringsforpligtelser og krav til livscyklus

ESPR-forordningen kræver, at registerposter forbliver tilgængelige og opdaterede i mindst 10 år, efter at et produkt sidst er bragt i omsætning. Dette krav er ikke trivielt: det betyder, at en producent, der trækker en model tilbage fra markedet i 2028, skal fortsætte med at drive den tilsvarende registerpost og resolver-endpoint indtil mindst 2038.

For virksomheder, der planlægger deres DPP-infrastruktur i dag, har dette umiddelbare konsekvenser:

Resolver-stabilitet: Det gemte endpoint skal forblive tilgængeligt i mange år. Kortlivede cloud-instanser eller interne udviklings-URL'er er ikke et egnet fundament.
Organisatorisk kontinuitet: I tilfælde af virksomhedssalg, fusioner eller konkurser skal det være klart defineret, hvem der overtager registerforpligtelserne.
Datavedligeholdelse: Hvis resolveren ændres — for eksempel som følge af et udbyderskift — skal registerposten opdateres; ellers fører scanninger ingen steder hen.

Samspil med GS1 Digital Link

Udkastet pålægger ikke en bestemt identifikator-syntaks, men i praksis er GS1 Digital Link ved at udvikle sig til de facto-standarden for UID-struktur. Et GS1 Digital Link indkoder GTIN, serienummer eller batchnummer direkte i en URL-kompatibel syntaks — hvilket forenkler integrationen med registerkonceptet.

Et typisk GS1 Digital Link for et individuelt produkt ser sådan ud:

https://id.example.com/01/04012345678901/21/ABC123

Her repræsenterer 01 GTIN-applikationsidentifikatoren, og 21 repræsenterer serienummeret. Resolveren på id.example.com kan bruge denne struktur til at levere forskellige linktyper — såsom gs1:sustainabilityInfo til DPP-relevante bæredygtighedsdata eller gs1:epcis til sporbarhedshændelser. Ved at bruge GS1 Digital Link kan du dirigere til forskellige datasæt via strukturerede linktyper uden nogensinde at ændre selve QR-koden.

I praksis betyder det, at en enkelt QR-kode på et produkt kan betjene registerposten, mens den samtidig leder forbrugere til en produktside, reparationsteknikere til teknisk dokumentation og myndigheder til overensstemmelsesdokumentation — afhængigt af forespørgslens kontekst.

Hvad dette betyder for eksisterende QR-kode-infrastruktur

Virksomheder, der i dag bruger statiske QR-koder, som peger direkte på en fast URL, bliver nødt til at opdatere denne infrastruktur. En statisk QR-kode, der peger på en hardkodet produkt-URL, kan ikke eftermonteres med registerfunktionalitet — selve koden er uforanderlig. Dynamiske QR-koder, der omdirigerer gennem en resolver, er langt mere fleksible, fordi mål-endpointet kan opdateres når som helst uden at ændre den trykte kode.

Tidslinje: Batterier først, tekstiler følger efter

Udkastet til registerforordningen er ikke et selvstændigt dokument — det er en del af en trinvis regulatorisk køreplan. De første produktspecifikke forordninger forventes at træde i kraft i 2026 og 2027 inden for ESPR-tidsplanen, med batterier og tekstiler i front.

Konkret: fra august 2026 skal alle batterier, der sælges i EU, bære synlige QR-koder og give oplysninger om kapacitet, kemi og farlige stoffer, som krævet af batteriforordningen (EU) 2023/1542. For batteripas-forpligtelser, der går ud over den grundlæggende mærkning, gælder der gradvise frister afhængigt af batteritype.

Samtidig nærmer GS1 Sunrise 2027-fristen sig — det tidspunkt, hvor detailhandlens kassesystemer skal kunne aflæse 2D-stregkoder. Det betyder, at brands, der fortsat udskyder indførelsen af GS1 Digital Link-QR-koder, står over for et tidspres fra to retninger på én gang: regulatorisk pres fra ESPR og batteriforordningen samt kommercielt pres fra Sunrise 2027.

Åbne spørgsmål i udkastet

Udkastet efterlader flere punkter uafklarede, som vil skulle behandles i den videre lovgivningsproces:

Interoperabilitet mellem nationale registre og det centrale register: Nogle medlemsstater drøfter supplerende nationale registre. Hvordan disse vil interagere med det centrale EU-register, er ikke specificeret.
Ansvar i tilfælde af resolver-svigt: Hvem er ansvarlig, hvis en registerpost peger på et utilgængeligt endpoint — den erhvervsdrivende, resolver-operatøren eller ingen?
Omkostninger og adgangsbetingelser: Udkastet forholder sig ikke til gebyrstrukturer. Om registret bliver frit tilgængeligt eller underlagt brugsgebyrer, er fortsat uafklaret.

Anbefalinger til virksomheder

Udkastet har endnu ikke retskraft, men retningen er klar. Virksomheder, der handler nu, vil undgå tilpasningspres i sidste øjeblik:

Definér din identifikator-strategi: Beslut, om du vil bruge GTIN'er med GS1 Digital Link eller proprietære UID'er. At migrere senere er kostbart.
Byg resolver-infrastruktur: Planlæg en langtidsholdbar, vedligeholdelsesvenlig resolver-løsning — ikke ad hoc-omdirigeringer.
Afklar interne ansvarsområder: Den 10-årige opbevaringsforpligtelse er et organisatorisk krav, ikke kun et teknisk.
Følg høringsprocessen: Kommissionen vil åbne udkastet for offentlig kommentering i de kommende måneder. Brancheorganisationer og enkeltvirksomheder kan indsende feedback.

Den næste vigtige dato for branchen er GS1's generalforsamling 2026 i Warszawa, hvor opdateringer af standarder og spørgsmål om DPP-implementering forventes at være på dagsordenen.

Registerforordningen er ikke en perifer bureaukratisk øvelse — den lægger det tekniske fundament for hele DPP-økosystemet i EU. Virksomheder, der træffer deres arkitekturbeslutninger nu, vil stå over for betydeligt mindre arbejde i 2027 og 2028 end dem, der venter.