Den lovgivningsmæssige ramme bliver stadig tættere
Sommeren 2026 markerer et vendepunkt i den europæiske produktregulering. ESPR-forordningen (EU) 2024/1781 har siden vedtagelsen været bindende EU-ret — og de første produktspecifikke gennemførelsesforordninger begynder at tage konkret form. Samtidig indledte Europa-Kommissionen den 9. juni 2026 traktatbrudsprocedurer mod 20 medlemsstater, som ikke rettidigt havde gennemført direktivet om styrkelse af forbrugerne med henblik på den grønne omstilling (EU) 2024/825 (EmpCo) i national ret. Forbud mod greenwashing og krav om kommunikation om holdbarhed og reparerbarhed er dermed ikke længere blot politiske hensigtserklæringer — de bliver håndhævet.
For virksomheder, der bringer fysiske produkter i omsætning på EU-markedet, følger deraf et komplekst katalog af forpligtelser. Denne artikel samler de væsentligste udviklinger fra de seneste uger og sætter dem ind i den samlede arkitektur for Digital Product Passport (DPP).
DPP-Registry: Register, ikke datalager
Hvad gennemførelsesforordningen fastlægger
Udkastet til gennemførelsesforordningen om DPP-Registry, som Europa-Kommissionen offentliggjorde i slutningen af maj, afklarer et centralt arkitekturspørgsmål: Det centrale register lagrer udelukkende den entydige produktidentifikator, resolver-endepunktet og varekoden — ikke selve pasdataene. Modellen følger princippet for et DNS-lignende register: Den, der vil hente et DPP, spørger registret om den ansvarlige resolver, som derefter henviser til producentens eller et akkrediteret dataområdes egentlige datalagringssystemer.
Denne beslutning har vidtrækkende konsekvenser for systemarkitekturen. Producenterne skal selv — eller via certificerede tjenesteudbydere — sikre, at deres datalagring er tilgængelig, opdateret og i overensstemmelse med standarderne. ESPR foreskriver ganske vist ingen eksplicit opdateringsfrekvens, men kræver udtrykkeligt, at DPP skal indeholde „aktuelle og nøjagtige oplysninger“. For produkter med dynamiske egenskaber — eksempelvis batterier, hvis kapacitet falder på grund af degradering — er dette ikke et trivielt krav.
CIRPASS-2 kræver EN 18219 som obligatorisk standard
Det EU-finansierede CIRPASS-2-konsortium anbefalede i sin formelle udtalelse om registerudkastet at optage standarden EN 18219 som bindende reference i gennemførelsesforordningen. Begrundelsen er, at en standardiseret grænseflade mellem register, resolver og datalagringssystem ellers kan føre til et kludetæppe af proprietære implementeringer, som underminerer den grænseoverskridende interoperabilitet. EN 18219 definerer datamodellen for selve DPP; den komplementære EN 18220 regulerer carrier-niveauet — altså hvordan identifikatoren fysisk anbringes på produktet, eksempelvis via GS1 Digital Link eller RAIN-RFID.
Om Kommissionen følger denne anbefaling, er åbent. Høringsfristen løber stadig; en endelig version forventes i fjerde kvartal 2026.
Sektorspecifikke krav: Stål og batterier som forbillede
JRC-udkast om stålmellemprodukter
Den 6. juni 2026 offentliggjorde Europa-Kommissionens Joint Research Centre (JRC) et udkast til DPP-datakrav for stålmellemprodukter. Dokumentet er banebrydende af to grunde.
For det første indfører det systematisk sondringen mellem batchniveau (Lot) og produktniveau (Item). Statiske egenskaber som legeringssammensætning eller produktionssted vedligeholdes på produktniveau; dynamiske eller batchrelaterede data — især det produktspecifikke CO₂-aftryk (PCF) — registreres på batchniveau. PCF skal beregnes efter ISO-14067-kompatible metoder. Denne adskillelse af granularitet er ikke et særkende for stål: Den forventes at blive en standardmodel i de kommende sektorspecifikke gennemførelsesforordninger.
For det andet viser udkastet, hvor tæt DPP-forpligtelser forbindes med eksisterende rapporteringskrav. Virksomheder, der allerede indsamler PCF-data under Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), kan genanvende disse strukturelt — hvis deres datalagring sikrer den krævede granularitet og aktualitet.
Batteriforordningen: Første afsluttede BESS-pilot
Batteriforordningen (EU) 2023/1542 er den første forordning, der gør et komplet DPP obligatorisk for en specifik produktkategori. Den 5. juni 2026 meddelte Circulor, REPT Battero og TÜV Rheinland, at det første Battery Energy Storage System (BESS)-batteripas var afsluttet på grundlag af uafhængigt verificerede tredjepartsdata. Piloten demonstrerer, at forordningens datakrav også kan opfyldes for storskala-netbatterier — et signal til industrien om, at implementeringshindringerne kan løses, men ikke er trivielle.
Batteriforordningen illustrerer især arkitekturvalget mellem Lot- og Item-niveauet: Kapacitetsdata, der ændrer sig gennem degradering, skal holdes opdaterede. Et statisk pas, der udstedes én gang, er ikke tilstrækkeligt. Uden en klar systemarkitektur og automatiserede dataflows er dette krav næppe skalerbart at opfylde.
Carrier-teknologi: Sådan kommer identifikatoren på produktet
GS1 Digital Link og RAIN-RFID
Spørgsmålet om, hvordan en DPP-identifikator fysisk anbringes på produktet, er endnu ikke endeligt besvaret lovgivningsmæssigt — men markedet konvergerer de facto omkring to bærerteknologier: 2D-stregkoder (især QR-koder med GS1 Digital Link-struktur) og RAIN-RFID. TEKLYNX har opdateret sin CODESOFT-software og understøtter nu GS1-„++“-kodningsskemaer, som gør det muligt at skrive webadresser direkte i RAIN-RFID-taglagring — et krav, der følger af kombinationen af EN 18220 og GS1 Digital Link-standarden.
På pilotsiden annoncerede Antares Vision Group og Driscoll's en omfattende sporbarhedspilot på GS1 Connect 2026 med over en milliard pund friske bær årligt — baseret på 2D-stregkoder og GS1 Digital Link på artikelniveau. Det er ikke en DPP-pilot i ESPR-forstand, men det viser, at infrastrukturen til identifikation på vareniveau allerede findes i fødevarelogistikken og kan skaleres.
Blockchain som tillidsanker: Hedera-pilot fra Merck og The Hashgraph Group
Den 9. juni 2026 offentliggjorde The Hashgraph Group og Merck et samarbejde om at indføre et EU-DPP på Hedera-netværket. Merck bidrager med sin M-Trust-teknologi til fysiske sikkerhedsmærker; The Hashgraph Group stiller den DLT-baserede sporbarhedsinfrastruktur til rådighed. Modellen sigter mod regulerede forsyningskæder, hvor beskyttelse mod forfalskning og dokumenterbarhed er særligt kritiske — eksempelvis lægemidler eller specialkemikalier.
Teknisk er tilgangen kompatibel med registerarkitekturen: Hedera-ledgeren fungerer som en uforanderlig log over tilstandsændringer, mens det egentlige DPP-datasæt fortsat kan hentes via en standardkonform resolver. Om DLT-baserede tilgange eksplicit vil blive behandlet i den endelige gennemførelsesforordning, er uklart; ESPR er teknologineutralt formuleret.
Behov for handling hos producenter og forhandlere
Handelssektorens position: Ecommerce Europe
Ecommerce Europe offentliggjorde den 8. juni 2026 et positionspapir om DPP-implementering. De centrale krav er fleksibel datagranularitet, gradvis indfasning og frivillige „del-DPPs“ for brugte produkter. Sidstnævnte adresserer et reelt problem: ESPR pålægger primært producenten at stå for DPP-oprettelsen; hvad der gælder ved videresalg af brugte produkter, er endnu ikke endeligt reguleret.
For forhandlere medfører dette en overvågningsforpligtelse: Når de sektorspecifikke gennemførelsesforordninger træder i kraft, får også importører og i visse situationer forhandlere forpligtelser. Den, der ikke opbygger en datainfrastruktur i dag, vil komme under tidspres, når reglerne træder i kraft.
Tre konkrete forberedelsestrin
Uanset sektor kan den aktuelle reguleringsstatus omsættes til tre operationelle prioriteter:
Fastlæg en identifikatorstrategi: GTIN-baserede GS1 Digital Link-strukturer er i øjeblikket den mest sandsynlige vej til standardoverensstemmelse. Virksomheder uden eksisterende GS1-medlemskab bør nu igangsætte medlemskab og tildeling af præfiks.
Afklar datagranulariteten: Lot/Item-sondringen fra JRC's ståludkast vil blive sektorstandard. De, der i dag kun vedligeholder produktdata på SKU-niveau, skal omstrukturere deres datalagring.
Opbyg eller bestil resolver-infrastrukturen: Registeret henviser kun til resolveren — den egentlige datalagring ligger hos producenten eller en tjenesteudbyder. Dette endepunkt skal være permanent tilgængeligt, versionsstyret og auditérbart.
Reguleringstempoet vil fortsat stige i de kommende måneder. Med den forventede endelige version af gennemførelsesforordningen om registret i fjerde kvartal 2026 og de første obligatoriske sektorspecifikke gennemførelsesforordninger fra 2027 er tidsvinduet til forberedelser fortsat snævert.
