Standardrammen er på plads — nu begynder implementeringen
Med vedtagelsen af ESPR-forordning (EU) 2024/1781 er Digital Product Passport (DPP) blevet bindende EU-ret. Det, der længe blev betragtet som et fremtidsprojekt, har siden foråret 2026 fået en afgørende ny kvalitet: De tekniske standarder, som gennemførelsesforordningerne vil basere sig på, foreligger nu.
I begyndelsen af juni 2026 præsenterede DPP4EU-konferencen i Bruxelles den standardpakke, der blev udarbejdet under CEN/CENELEC JTC 24. Standardserien EN 18216 til EN 18223 definerer den tekniske kerneinfrastruktur: databærere, entydige identifikatorer, API'er og rammeværket for interoperabilitet. Parallelt blev open source-testmiljøer præsenteret, som kan bruges til at kontrollere implementeringer for overensstemmelse. Fraunhofer IPK, som deltog i udviklingen af standarderne, kommenterede: „The standards are here — now is the time to bring them to life."
Denne sætning beskriver situationen præcist. Den regulatoriske arkitektur er fastlagt; det, der mangler, er sektorspecifikke gennemførelsesforordninger, en stabil drift af registret og en bredt forankret implementeringspraksis i industrien.
Hvad standarderne EN 18216–18223 konkret regulerer
Identifikatorer og databærere
Standardserien fastlægger, at hver DPP skal have en entydig produktidentifikator, som er maskinlæsbar og permanent opløselig. EN 18220 regulerer de tilladte databærere — herunder QR-koder, DataMatrix og RAIN-RFID. Det afgørende er, at standarden er teknologineutralt formuleret: Den foreskriver ikke en bestemt bærer, men definerer minimumskrav til læsbarhed og persistens.
GS1 Digital Link er i denne sammenhæng ikke obligatorisk, men de facto den dominerende kandidat til identifikatorstrategien — fordi den forbinder eksisterende GTIN-infrastruktur med opløsning via web-URI. CIRPASS-2-konsortiet anbefalede udtrykkeligt i sin udtalelse om udkastet at optage standarden EN 18219 som reference i gennemførelsesforordningen for at sikre interoperabilitet med GS1 Digital Link og andre eksisterende identifikationssystemer.
Registerarkitektur: decentral med centralt indeks
En hyppig misforståelse vedrører det planlagte EU-DPP-register. Det vil ikke lagre produktdata, men udelukkende entydige identifikatorer og resolver-URL'er — altså henvisninger til decentralt hostede pasdata. Ansvaret for dataopbevaringen forbliver hos producenten eller en udpeget tjenesteudbyder.
CIRPASS-2 kritiserer især tre punkter ved denne model: registerets governance-struktur (hvem driver det, og på hvilke betingelser?), spørgsmålet om datasuverænitet i grænseoverskridende forsyningskæder og den endnu uafklarede interoperabilitet med nationale systemer. Denne kritik er berettiget — gennemførelsesforordningen for registret befinder sig ved redaktionens slutning stadig på udkaststadiet.
JRC's ståludkast som model for andre sektorer
Hvorfor jern og stål er retningsgivende
Europa-Kommissionens Joint Research Centre har fremlagt et udkast til DPP for halvfabrikata af jern og stål. Dette udkast er relevant ud over stålindustrien af flere grunde: For første gang formaliserer det systematisk forskellen mellem data på produktniveau og data på lotniveau — en differentiering, der er grundlæggende for databasearkitektur og identifikatorstrategi.
Produkt- kontra lotniveau: en strukturel skillelinje
JRC-udkastet henfører udtrykkeligt datapunkter til et af to niveauer:
Lotniveau (lotnummer):
- Genanvendt andel
- Legeringssammensætning
- Produktspecifikt CO₂-fodaftryk (PCF)
Produktniveau (serienummer):
- Dimensioner
- Certificeringer
- Overensstemmelseserklæringer
Det produktspecifikke CO₂-fodaftryk bestemmes ifølge udkastet på grundlag af beregningsregler, der er kompatible med ISO 14067-standarden. Det er væsentligt, fordi det definerer et metodisk minimumskrav — ikke blot en dataforpligtelse.
Batteriforordningen (EU) 2023/1542 — hidtil den eneste bindende sektorretsakt med egne DPP-forpligtelser — indeholder allerede implicit denne sondring. Udkastet for stålsektoren formaliserer den imidlertid for første gang udtrykkeligt, hvilket sandsynligvis vil tjene som model for alle efterfølgende sektorretsakter.
For virksomheder, der i dag planlægger deres DPP-databasearkitektur, har dette umiddelbare konsekvenser: En flad datamodel, der fører alle attributter på produktniveau, vil ikke opfylde de regulatoriske krav. Virksomheder, der allerede arbejder med bulkimport-workflows, bør undersøge, om importstrukturen skelner mellem lot- og serienummerdata.
Relaterede udviklinger: REACH-mikroplast og RFID-kodning
ECHA-retningslinjer om syntetiske polymerpartikler
Parallelt med DPP-udviklingen offentliggjorde ECHA i maj 2026 retningslinjer for REACH-anmeldepligten for syntetiske polymermikropartikler. Den første anmeldelsesfrist for producenter og industrielle downstream-brugere af polymerpellets, -flager og -pulvere trådte i kraft i maj 2026.
Dette skridt er ikke et DPP-emne i snæver forstand, men illustrerer den bredere regulatoriske retning: EU opbygger systematisk anmeldepligter for stofegenskaber, som på mellemlangt sigt vil indgå i DPP-datakrav. Virksomheder, der i dag indsamler REACH-data, skaber dermed et grundlag for senere DPP-attributter.
RAIN-RFID og GS1 Digital Link: kodningsstandarder i praksis
På implementeringssiden har TEKLYNX opdateret sin CODESOFT-software og understøtter nu GS1-„++"-kodningsskemaer (EPC++ og ISO BD). Dermed kan web-URL'er skrives direkte til RAIN-RFID-taggenes hukommelse — et krav, der følger af kombinationen af EN 18220 og GS1 Digital Link-standarden.
Dette er et konkret eksempel på, hvordan de abstrakte standardkrav finder vej ind i produktionssoftware. For virksomheder, der driver RFID-baserede forsyningskædeprocesser, betyder det: Identifikatorstrategien skal begynde allerede ved tagkodningen, ikke først ved opsætningen af resolveren.
Hvad virksomheder bør gøre nu
Den regulatoriske situation kan opdeles i tre indsatsområder:
1. Kontrollér overensstemmelse med standarderne: Standarderne EN 18216–18223 er offentliggjort. Virksomheder, der i dag opbygger DPP-systemer, bør sikre, at de valgte databærere, identifikatorer og API'er er kompatible med disse standarder. De open source-testmiljøer, der blev præsenteret på DPP4EU-konferencen, giver en første mulighed for kontrol.
2. Strukturér datamodellen efter niveauer: JRC's ståludkast viser, hvilken retning udviklingen går i. Virksomheder bør opbygge deres datamodel, så lot- og produktdata er tydeligt adskilt og kan adresseres separat. Det gælder både den interne dataopbevaring og API-grænsefladerne til DPP-systemet.
3. Følg udviklingen af registret: Gennemførelsesforordningen for det centrale DPP-register er endnu ikke endelig. CIRPASS-2's kritikpunkter — især vedrørende governance og datasuverænitet — er indholdsmæssigt velbegrundede og kan stadig påvirke det endelige udkast. Virksomheder bør ikke planlægge med registret som færdig infrastruktur, men behandle det som en variabel i deres systemarkitektur.
Standarderne er på plads. De første sektorspecifikke udkast foreligger. Det, der tæller nu, er at opbygge implementeringskompetence — før gennemførelsesforordningernes frister sætter tempoet.
