CEN og CENELEC offentliggjorde i slutningen af maj 2026 de første seks harmoniserede europæiske standarder for det digitale produktpas (DPP). Standardserien EN 18216 til EN 18223 definerer den tekniske kernearkitektur, entydige identifikatorer, databærere og API’er – og skaber dermed for første gang et bindende, standardiseret grundlag under det lovgivningsmæssige niveau.
Hvad de nye standarder regulerer
De seks standarder supplerer den lovgivningsmæssige ramme, som ESPR-forordningen (EU) 2024/1781 og produktspecifikke retsakter som batteriforordningen (EU) 2023/1542 fastlægger. Mens forordningerne fastlægger hvad – hvilke data et produktpas skal indeholde – definerer EN 18216 til EN 18223 hvordan: datamodeller, kommunikationsprotokoller og fysiske databærere.
Seks standarder, ét sammenhængende system
Standardserien er opdelt i tematiske blokke:
- EN 18216 fastlægger den overordnede ramme og terminologien.
- EN 18217 specificerer datamodellen og den semantiske struktur for DPP-poster.
- EN 18218 regulerer tildeling og administration af entydige produktidentifikatorer.
- EN 18219 definerer tilladte fysiske databærere – herunder QR-koder baseret på det GS1 Digital Link-Standards.
- EN 18220 beskriver API-grænsefladerne til hentning af data og opdatering af pasdata.
- EN 18221–18223 omhandler sikkerhedskrav, adgangsstyring og tillidsinfrastruktur.
Særligt relevant for implementeringen er EN 18219: Standarden foreskriver, at fysiske produkter skal have maskinlæsbare databærere, som henviser til en persistent digital tvilling. QR-koder, der følger det relevante skema, er udtrykkeligt angivet som en overensstemmende løsning.
Kontekst: Hvad forordningerne allerede foreskriver
Standarderne kommer ikke ud af det blå. ESPR-forordningen forpligter producenter og importører til at stille digitale produktpas til rådighed for et voksende antal produktkategorier. Batterisektoren er først: Fra 18. februar 2027 skal industribatterier, traktionsbatterier til elbiler og stationære lagringssystemer fra 2 kWh være udstyret med et digitalt batteripas (DBP).
Indholdet af dette pas er præcist defineret ved lov. Det omfatter blandt andet:
- Det produktspecifikke CO₂-aftryk (PCF) på batchniveau, beregnet efter ISO-14067-kompatible metoder. Ifølge Europa-Kommissionens JRC-udkast må PCF-angivelsen ikke aggregeres på modelniveau – den skal reelt være batchespecifik.
- Tilstandsdata som State of Health (SoH) og State of Charge (SoC) for genanvendte batterier på markedet for genbrug.
- Materialsammensætning, dokumentation for forsyningskæden og genanvendelsesoplysninger.
De nye CEN/CENELEC-standarder skaber nu den tekniske infrastruktur til at stille disse lovpligtige data interoperabelt, manipulationssikkert og maskinlæsbart til rådighed.
Strukturelle udfordringer i praksis
På trods af de normative fremskridt viser Minespiders implementeringsrapport fra 2026, at mange virksomheder stadig har betydelige huller i deres forberedelse til efterlevelse. Rapporten identificerer to strukturelle problemer, der går igen i hele værdikæden:
Problem 1: Datafragmentering
Relevante produktdata findes hos forskellige aktører langs forsyningskæden – råvareleverandører, komponentproducenter og logistikudbydere – i forskellige formater og systemer. Et konsolideret, standardkonformt datagrundlag findes endnu ikke i de fleste virksomheder. De nye standarder definerer ganske vist måldatamodellen, men løser ikke det organisatoriske problem med at indhente data.
Problem 2: Dynamiske dataopdateringer
Et DPP er ikke et statisk dokument. Tilstandsdata som SoH ændrer sig gennem produktets livscyklus. EN 18220 håndterer dette gennem API-specifikationer til liveopdateringer – men forudsætter, at virksomhederne har de nødvendige backend-systemer og datapipelines til at levere disse opdateringer pålideligt.
Økosystem: Hvem hjælper med implementeringen?
Parallelt med offentliggørelsen af standarderne har der udviklet sig et økosystem af tjenesteudbydere og initiativer, som hjælper virksomheder med implementeringen.
BatteryPass-Ready-testmiljø: Den 24. juni 2026 lancerer BatteryPass-Ready-projektet sit offentlige testmiljø. Virksomheder kan få deres DPP-løsninger valideret i forhold til EU-kravene – neutralt, standardbaseret og uden leverandørafhængighed. Det er særligt værdifuldt, fordi standarderne ganske vist er offentliggjort, mens procedurerne for overensstemmelsesvurdering stadig er under opbygning.
Bureau Veritas & Circulor: De to virksomheder har annonceret et strategisk partnerskab, der kombinerer ekspertise inden for testning, inspektion og certificering med en digital sporbarhedsplatform. Modellen adresserer direkte problemet med datafragmentering: Verifikation og dataindsamling samles i én proces.
Securikett Codikett 2.0: Securikett præsenterede en manipulationssikker etiketløsning, der er direkte forbundet med DPP-datastyring – en tilgang, der forbinder fysisk forfalskningssikring (behandlet i EN 18221–18223) med det digitale produktpas.
Hvad virksomheder konkret bør gøre nu
Offentliggørelsen af standarderne markerer et vendepunkt: Virksomhederne kan nu tilpasse deres tekniske arkitekturer til en stabil standard i stedet for at vente på endelige specifikationer.
I praksis anbefales følgende trin:
Fastlæg en identifikatorstrategi: EN 18218 kræver entydige produktidentifikatorer. Virksomheder, der allerede bruger GTINs og GS1 Digital Link-konforme QR-koder, har en fordel – denne struktur er direkte i overensstemmelse med standarden.
Kortlæg datamodellen mod EN 18217: Eksisterende produktdatastrukturer bør kontrolleres for mangler i forhold til den normative datamodel – især hvad angår batchespecifikke attributter som PCF.
Kontrollér API-parathed: EN 18220 kræver læsbare og opdaterbare grænseflader. Virksomheder, der repræsenterer digitale produktpas via statiske datablad eller PDF-dokumenter, bliver nødt til at opgradere.
Brug testmiljøet: BatteryPass-Ready-platformen fra juni 2026 tilbyder en gratis mulighed for forhåndsvalidering – betydeligt billigere end en efterfølgende korrektion kort før fristen i februar 2027.
Start dialogen med leverandørerne: Da batchespecifikke PCF-data er nødvendige fra underleverandører, er dataindsamling et langsigtet projekt. Virksomheder, der indleder dialog med deres leverandører nu, opnår en strukturel fordel.
Vurdering: Hvad standarderne gør – og ikke gør
Det ville være en fejl at fortolke offentliggørelsen af standarderne som afslutningen på den lovgivningsmæssige proces. EN 18216 til EN 18223 er et teknisk fundament, ikke en komplet løsning til efterlevelse. Produktspecifikke delegerede retsakter under ESPR – for tekstiler, møbler, elektronik og yderligere kategorier – vil følge gradvist og hver især medføre egne datakrav.
Det, standarderne gør: De skaber interoperabilitet. Et DPP, der er struktureret efter EN 18217 og leveres via API’er, som er i overensstemmelse med EN 18220, kan læses af alle autoriserede systemer – uafhængigt af, hvilken softwareleverandør der står bag. Det er den egentlige merværdi: ikke et proprietært datasiloformat, men et åbent, teknisk vokabularium, der gælder i hele Europa.
For virksomheder, der har fristen i februar 2027 for øje, er budskabet klart: De tekniske opgaver er nu defineret. Tiden til at vente er forbi.
