CEN og CENELEC offentliggør de første EU-standarder for det Digitale Produktpas

EN 18216 til EN 18223: CEN og CENELEC lægger det tekniske grundlag for det Digitale Produktpas under ESPR og batteriforordningen. Hvad standarderne konkret regulerer.

af QR3 Redaktion

CEN og CENELEC offentliggør de første EU-standarder for det Digitale Produktpas

Startskuddet til harmoniseret DPP-teknologi

Den 27. maj 2026 offentliggjorde CEN og CENELEC de første harmoniserede europæiske standarder for det Digitale Produktpas (DPP): standardserien EN 18216:2026 til EN 18223:2026. Det er ikke en rutinebegivenhed. Hidtil har der ganske vist været politiske rammebetingelser — først og fremmest forordningen om miljøvenligt design ESPR og batteriforordningen (EU) 2023/1542 — men ingen bindende teknisk specifikation for, hvordan et DPP konkret skal opbygges, adresseres og tilgås. Det hul lukker de nye standarder.

Den 25. juni 2026 afholdt CEN og CENELEC et offentligt webinar for at forklare standarderne og besvare spørgsmål fra industrien. Responsen var stor — hvilket viser det pres, producenter, importører og softwareleverandører er under.

Hvad standarderne EN 18216–18223 regulerer

Entydige identifikatorer og databærere

Kernen i standardserien ligger inden for tre områder: entydige produktidentifikatorer, databærere (altså QR-koder, RFID, DataMatrix og lignende) samt API'er til maskinel dataadgang. Standarderne er bevidst produktagnostiske. De gælder ikke kun for batterier, men lægger det tekniske grundlag for alle fremtidige DPP-forpligtelser under ESPR — fra tekstiler over elektronik til byggematerialer.

Konkret foreskriver standardserien, hvordan et produkt skal identificeres entydigt gennem hele sin livscyklus. Her benytter den etablerede standarder: GS1 Digital Link er fastlagt som det foretrukne format til at forbinde det fysiske produkt med det digitale datasæt. Det betyder, at en QR-kode på produktet ikke behøver at være en statisk URL, men kan være en struktureret, maskinlæsbar adresse, hvorigennem resolver-tjenester kan levere forskellige datapunkter — afhængigt af forespørger og kontekst.

API-grænseflader og interoperabilitet

Et centralt mål med standarderne er interoperabilitet: Myndigheder, genanvendelsesvirksomheder, forbrugere og leverandører skal kunne hente det samme DPP via standardiserede grænseflader, uafhængigt af hvilken platform der hoster passet. Standarderne definerer REST-baserede API-profiler til dette formål. Producenter og DPP-platformudbydere skal sikre, at deres systemer implementerer disse grænseflader korrekt.

For udviklere betyder det konkret: API'et skal understøtte bestemte endpoints og svarformater. Et forenklet eksempel på et kompatibelt DPP-opslag kunne se sådan ud:

GET /dpp/v1/passport/{digitalLinkId}
Accept: application/json
Authorization: Bearer <token>

Svaret skal levere strukturerede metadata om produktet, herunder henvisninger til dokumenter, certifikater og — for batterier — dynamiske tilstandsdata.

Batteriforordningen som foregangseksempel: statiske og dynamiske data

Batteriforordningen (EU) 2023/1542, der trådte i kraft i august 2023, er det første konkrete anvendelsestilfælde for DPP. Den skelner implicit mellem to datakategorier:

Statiske data ligger fast ved markedsføringen: kemi, producent, nominel kapacitet, produktionens CO₂-aftryk. Disse værdier ændrer sig ikke og kan registreres én gang.

Dynamiske data skal derimod kunne opdateres gennem hele livscyklussen. Det omfatter især State of Health (SoH) og State of Charge (SoC) — begge nøgletal ændrer sig med hver opladnings- og afladningscyklus. Forordningen foreskriver udtrykkeligt, at disse datapunkter skal opdateres. Det stiller producenter og operatører over for en systemarkitekturopgave: DPP må ikke være en statisk PDF, men skal være forbundet med levende datakilder.

De nye CEN/CENELEC-standarder imødekommer netop dette krav ved at definere API-profiler, der muliggør både læse- og skriveadgang — med den nødvendige autorisation.

Nye værktøjer: testmiljø og open source-validering

Parallelt med offentliggørelsen af standarderne er der sket en del i praksis.

BatteryPass-Ready-testmiljø

Den 24. juni 2026 lancerede konsortiet BatteryPass-Ready et offentligt testmiljø for det Digitale Batteripas. Producenter og softwareleverandører kan her teste deres implementeringer mod virkelige testdata, før de lovmæssige frister indtræffer. Miljøet drives blandt andet af Fraunhofer IPK og er tilgængeligt uden registreringskrav.

Digital Passport Assessment Workbench (DP-AWB)

I juli 2026 offentliggjorde forskere Digital Passport Assessment Workbench (DP-AWB) som et open source-værktøj. Værktøjet beregner deterministiske vurderingsresultater direkte fra SHACL-modelspecifikationer og gør det muligt formelt at validere DPP-datastrukturer. Det er relevant for alle, der skal sikre, at deres datasæt ikke blot er indholdsmæssigt korrekte, men også strukturelt i overensstemmelse med standarderne.

SHACL (Shapes Constraint Language) er en W3C-standard til validering af RDF-grafer. I DPP-kontekst betyder det: Hvis man modellerer sine produktdata som Linked Data, kan man med DP-AWB automatisk kontrollere, om alle obligatoriske felter er til stede og korrekt typede — uden manuelle tjeklister.

Det åbne spørgsmål: Den EU-dækkende DPP-registry

Standarder og værktøjer løser ikke ét problem: Hvordan finder man et DPP, når man kun står med et fysisk produkt? Europa-Kommissionen arbejder på en central registry, hvor alle DPPs skal registreres og gøres søgbare. Men djævelen ligger i detaljerne.

Orgalim — den europæiske brancheorganisation for teknologivirksomheder — har formuleret klare krav: Registry'en skal understøtte automatiserede registreringsprocesser i stort omfang. Hvis man tænker på, at der alene i EU hvert år markedsføres milliarder af produkter, forstår man problemet. En registry, der kræver manuelle indtastninger eller svigter under belastningsspidser, er ubrugelig til industrielle anvendelser.

Orgalim kræver desuden, at registry'en skal være sikret mod driftsforstyrrelser — høj tilgængelighed er ikke en mulighed, men en forudsætning. For hvis en tolder eller en genanvendelsesvirksomhed ikke kan hente et DPP, fordi registry'en er offline, bryder hele compliance-kæden sammen.

Kommissionen har hidtil ikke offentliggjort en bindende tidsplan for, hvornår registry'en går i drift. Det er en af de største åbne flanker i DPP-økosystemet.

Hvad virksomheder bør gøre nu

Offentliggørelsen af standarderne EN 18216–18223 er et vendepunkt: De tekniske krav er nu defineret, selv om registry'en stadig mangler. Virksomheder, der er omfattet af batteriforordningen eller forbereder sig på fremtidige ESPR-delegerede retsakter, bør prioritere tre skridt:

  1. Skaff og læs standarderne. EN 18216–18223 fås via de nationale standardiseringsorganer (DIN i Tyskland). Det er obligatorisk at læse API-specifikationerne for alle, der udvikler eller anskaffer egne DPP-systemer.

  2. Gennemgå dataarkitekturen. Kan jeres systemer levere dynamiske datapunkter (SoH, SoC, reparationshistorik) via et API? Hvis ikke, er det nu, der skal træffes en arkitekturbeslutning — ikke seks måneder før den lovmæssige deadline.

  3. Benyt testmiljøerne. BatteryPass-Ready-miljøet og DP-AWB er gratis tilgængelige. Ved at teste sin implementering tidligt undgår man dyre efterjusteringer under tidspres.

Standarderne er offentliggjort. Uret tikker.

Kilder