Hvad der er offentliggjort — og hvorfor det er vigtigt
Den 28. maj 2026 offentliggjorde nationale standardiseringsinstitutter, herunder det belgiske NBN, officielt de første harmoniserede europæiske standarder for det digitale produktpas (DPP). De er udarbejdet af den tekniske komité CEN/CENELEC JTC 24, som siden 2023 har udviklet produktovergribende standarder for interoperabilitet og datakonsistens.
De tre standarder, der blev offentliggjort i maj, udgør det tekniske fundament for ethvert kompatibelt DPP:
| Standard | Titel (kort form) | Hovedindhold |
|---|---|---|
| EN 18219:2026 | Unikke identifikatorer | Hvordan produkter identificeres entydigt — syntaks, persistens, kollisionsfrihed |
| EN 18220:2026 | Databærere | Hvilke fysiske databærere (QR-kode, RFID, DataMatrix) der er tilladt, og hvordan de kodes |
| EN 18222:2026 | Interoperabilitetsramme | Semantiske og tekniske krav til dataudveksling på tværs af systemer |
Den 25. juni 2026 afholdt CEN og CENELEC et offentligt webinar om de nyligt offentliggjorte standarder EN 18216 til EN 18223 — den komplette standardpakke, som JTC 24 har udarbejdet. De seks standarder definerer tilsammen den produktovergribende ramme, som producenter, importører og softwareleverandører fremover skal forholde sig til.
Hvad standarderne konkret regulerer
EN 18219: Entydige identifikatorer
EN 18219 fastslår, at hvert DPP skal have en persistent, globalt entydig identifikator. I praksis betyder det, at et produkt får en identifikator, som forbliver uændret gennem hele dets livscyklus — fremstilling, brug, reparation, genanvendelse — og peger på det tilhørende datasæt.
Standarden foreskriver ikke proprietære systemer, men definerer krav, som etablerede identifikationsordninger som GS1 Digital Link kan opfylde. En GS1 Digital Link koder GTIN og serienummer i en standardiseret URI og henviser direkte til DPP-datasættet — en tilgang, der allerede er afprøvet i batteribranchen.
EN 18220: Databærere
EN 18220 regulerer, hvilke fysiske databærere der må bruges til at overføre identifikatoren til produktet. QR-koder, DataMatrix og RFID-tags anerkendes som kompatible databærere, hvis de opfylder de kodningskrav, der er defineret i standarden. Det afgørende er, at databæreren ikke blot skal kunne aflæses, men også være permanent fastgjort til produktet — mærkater, der falder af ved første brug, er ikke tilstrækkelige.
For producenter, der allerede anvender dynamiske QR-koder, er det relevant, at EN 18220 ikke tager stilling til, om datasættet bag koden må være statisk eller dynamisk. Dette spørgsmål reguleres af de sektorspecifikke forordninger — eksempelvis batteriforordningen.
EN 18222: Interoperabilitet
EN 18222 er den mest krævende af de tre standarder. Den definerer, hvordan DPP-systemer fra forskellige leverandører og lande skal kommunikere med hinanden, så en tolder i Rotterdam kan læse det samme pas som en genanvendelsesvirksomhed i Poznań. Konkret stiller standarden krav til:
- Datamodeller: Felter skal være semantisk entydigt defineret, ikke kun syntaktisk korrekte.
- API-grænseflader: Systemer skal understøtte standardiserede forespørgsler.
- Adgangsrettigheder: Ikke alle datapunkter er synlige for alle aktører — standarden skelner mellem offentlige, begrænsede og fortrolige dataområder.
Indlejring i de lovgivningsmæssige rammer
De tre standarder er ikke opstået i et vakuum. De er en del af gennemførelsen af forordningen om miljøvenligt design (ESPR), som indfører DPP som et produktovergribende instrument. For batterier gælder desuden de specifikke krav i batteriforordning (EU) 2023/1542.
Batteriforordningen foreskriver udtrykkeligt, at bestemte datapunkter skal kunne opdateres gennem hele et batteris livscyklus. State of Health (SoH) og State of Charge (SoC) ændrer sig med hver opladnings- og afladningscyklus. For batterier, der genbruges i et andet liv — eksempelvis som stationært lager efter brug i et elektrisk køretøj — er aktuelle tilstandsdata ikke blot lovmæssigt påkrævede, men også økonomisk relevante.
Den, der udfylder sit pas én gang ved markedsføringen og derefter ikke længere opdaterer det, opfylder ikke kravene fuldt ud — og risikerer alvorlige complianceproblemer fra 18. februar 2027. Denne skæringsdato gælder for industribatterier fra 2 kWh og traktionsbatterier til elektriske køretøjer.
Strukturelle svagheder i branchen
Implementeringsrapporten fra Minespider 2026 identificerer to strukturelle svagheder, der går igen i hele branchen: datafragmentering langs forsyningskæden og manglende processer til dynamiske dataopdateringer. EN 18222 adresserer begge problemer direkte — men løser dem ikke alene. Standarden skaber det tekniske grundlag; virksomhederne skal selv opbygge de interne processer.
Testmiljø og register: Den operationelle kontekst
Parallelt med offentliggørelsen af standarderne lancerede konsortiet BatteryPass-Ready den 24. juni 2026 et offentligt testmiljø for det digitale batteripas. Producenter og systemintegratorer kan her kontrollere, om deres DPP-implementeringer opfylder kravene i de nye standarder — et vigtigt skridt, før pligten træder i kraft.
På det lovgivningsmæssige område arbejder Europa-Kommissionen på et centralt register, hvor alle DPPs skal registreres og kunne findes. Orgalim — den europæiske brancheorganisation for teknologi — har offentliggjort klare anbefalinger hertil: Registret skal understøtte automatiserede registreringsprocesser i stort volumen og være sikret mod driftsafbrydelser. For producenter med millioner af produkter er en manuel registreringsproces ganske enkelt ikke praktisk mulig — infrastrukturen skal understøtte masseimport, som eksempelvis kan realiseres via grænseflader til masseimport.
Hvad producenter skal gøre nu
Offentliggørelsen af standarderne er ikke et signal om at vente — det er startskuddet til den tekniske implementering. Tre indsatsområder er umiddelbart relevante:
1. Fastlæg en identifikatorstrategi EN 18219 tillader forskellige identifikationsordninger, så længe de opfylder kravene til entydighed og persistens. Virksomheder, der allerede anvender GS1-numre, kan bygge videre på det eksisterende system. De, der endnu ikke anvender et standardiseret identifikationssystem, skal træffe en beslutning nu.
2. Kontrollér datamodellen mod EN 18222 Eksisterende produktdatabaser er sjældent struktureret på en måde, så de direkte kan fungere som DPP-datakilde. EN 18222 stiller krav til semantisk entydighed, som bryder interne datasilostrukturer op. En gap-analyse mod standarden er det fornuftige første skridt.
3. Etablér opdateringsprocesser for dynamiske data Den, der markedsfører batterier eller andre produkter med variable tilstandsdata, har brug for en operationel proces, der automatisk opdaterer datapunkter som SoH eller reparationshistorik. Det er ikke alene et IT-spørgsmål — det kræver grænseflader til værksteder, genanvendelsesvirksomheder og logistikudbydere.
De harmoniserede standarder EN 18219, EN 18220 og EN 18222 er tekniske standarder, ikke markedsføringsdokumenter. De definerer præcist, hvad et kompatibelt DPP skal kunne — og gør dermed for første gang det bindende målbart, som hidtil har været åbent for fortolkning. For industrien er det både en udfordring og en mulighed: De, der implementerer tidligt, undgår compliancepres kort før skæringsdatoen.
