Retlig ramme: To forordninger, ét mål
Det digitale batteripas (DBP) er ikke et frivilligt initiativ — det er bindende EU-ret. Det retlige grundlag er batteriforordningen (EU) 2023/1542, som sammen med den overordnede ESPR-forordning (EU) 2024/1781 fastlægger den bindende ramme for digitale produktpas i hele EU.
Fra 18. februar 2027 skal industribatterier, traktionsbatterier til elektriske køretøjer og stationære lagersystemer fra 2 kWh være udstyret med et sådant pas. Alle, der markedsfører batterier i EU — uanset om det er producenten, importøren eller den bemyndigede repræsentant — har ansvaret for compliance. Det gælder også virksomheder uden for EU: Det britiske Department for Business and Trade har allerede lanceret en undersøgelse af konsekvenserne for britiske eksportører, fordi kravene i praksis også omfatter britiske producenter, der leverer til EU-markedet.
Obligatoriske data: Hvad passet faktisk skal indeholde
Produktspecifikt CO₂-aftryk på batchniveau
Dette er det teknisk mest krævende datapunkt. Det produktspecifikke CO₂-aftryk (PCF) skal beregnes efter ISO-14067-kompatible metoder — og det skal være batchspecifikt, ikke aggregeret på modelniveau. Europa-Kommissionens JRC-udkast gør det klart: Én enkelt PCF-angivelse pr. batterimodel er ikke tilstrækkelig. Hvert produktionsbatch kræver sin egen sporbare værdi.
Det har direkte konsekvenser for dataarkitekturen. Hvis PCF-værdier kun beregnes én gang pr. batteritype og derefter anvendes for alle batches, opfylder man ikke kravet. Beregningen skal integreres i produktionsprocesserne — med grænseflader til data om energiforbrug, materialernes oprindelse og transportlogistik.
Tilstandsdata til markedet for genanvendelse
For genanvendte batterier kræver batteriforordningen, at State of Health (SoH) og State of Charge (SoC) registreres. Disse data er ikke statiske — de ændrer sig gennem hele brugstiden og skal opdateres i batteripasset. For operatører af anvendelser i andet liv (f.eks. stationære lagre baseret på udtjente EV-batterier) betyder det, at passet skal kunne opdateres dynamisk og ikke blot være et engangsdokument ved den første markedsføring.
Yderligere obligatoriske felter i overblik
Forordningen kræver desuden oplysninger om:
- Råmaterialernes oprindelse og forsyningskæde (kobolt, litium, nikkel og mangan på mineniveau)
- Genanvendt andel i de aktive materialer (med trinvist stigende minimumskvoter fra 2030/2035)
- Kapacitet, levetid og ydelsesparametre
- Farlige stoffer i henhold til REACH-kravene
- Reparerbarhed og anvisninger for demontering
Batteripasset skal kunne tilgås via en GS1 Digital Link-kompatibel QR-kode eller datamatrix, der henviser direkte til dataene — ikke til en generisk produktside.
Compliance i praksis: To strukturelle problemer
Minespiders implementeringsrapport for 2026 analyserer industriens aktuelle forberedelsesniveau og identificerer to strukturelle problemer, der går på tværs af hele værdikæden.
Problem 1: Datafragmentering
Batteriforsyningskæder er komplekse og globalt spredte. Råmaterialedata ligger hos mineselskabet, celledata hos celleproducenten, modulintegrationen hos Tier 1-leverandøren og slutmonteringen hos OEM'en. Ingen af disse aktører råder alene over alle de obligatoriske data til batteripasset. At aggregere disse data i en sammenhængende, forordningskonform datamodel er den centrale operationelle udfordring.
Problemet forværres af manglende standardisering af dataformater mellem forsyningskædens partnere. Mange virksomheder arbejder stadig med proprietære ERP-eksporter, PDF-certifikater eller Excel-tabeller — formater, der ikke direkte kan overføres til en DPP-datamodel.
Problem 2: Dynamiske dataopdateringer
Et digitalt produktpas er ikke et statisk dokument. Tilstandsdata som SoH og SoC ændrer sig løbende. Tilbagekaldelsesmeddelelser, genanvendelsesoplysninger eller certificeringsopdateringer skal kunne tilføjes efterfølgende. Det kræver en backend-infrastruktur, der understøtter dataopdateringer gennem hele produktets livscyklus — inklusive versionsstyring og revisionsspor.
Mange virksomheder har hidtil kun evalueret statiske løsninger (f.eks. PDF-baserede datablad med QR-kode), som grundlæggende ikke kan opfylde dette krav.
Markedsudvikling: Hvem positionerer sig hvordan
BatteryPass-Ready: Neutralt valideringsmiljø
Den 24. juni 2026 lancerer BatteryPass-Ready-projektet sit offentlige testmiljø. Virksomheder kan få deres DPP-løsninger valideret i forhold til EU-kravene — neutralt, standardbaseret og uden leverandørafhængighed. Det er relevant, fordi markedet i øjeblikket oversvømmes af proprietære løfter om løsninger, som næppe kan sammenlignes objektivt. Et leverandøruafhængigt testmiljø skaber for første gang et fælles referencegrundlag.
Bureau Veritas & Circulor: Testkompetence møder sporbarhed
Bureau Veritas og Circulor har annonceret et strategisk partnerskab, der kombinerer ekspertise inden for test, inspektion og certificering med en digital sporbarhedsplatform. Tilgangen adresserer direkte problemet med datafragmentering: Bureau Veritas bidrager med fysisk verifikation på stedet (råmaterialeaudits, celletest), mens Circulor bidrager med digital sporing af forsyningskæden. Kombinationen skal sikre dataintegritet gennem flere trin i forsyningskæden.
Securikett Codikett 2.0: Manipulationssikker mærkning
Securikett præsenterede med sin Codikett 2.0-platform en manipulationssikker etiketteringsløsning, der er direkte forbundet med DPP-datahåndteringen. Tilgangen sigter mod et reelt problem: En QR-kode på et batterihus skal være fysisk forfalskningssikker — ellers kan et forfalsket produkt forbindes med et legitimt batteripas. Manipulationssikring på etiketteniveau er ganske vist ikke et udtrykkeligt krav i forordningen, men et meningsfuldt supplement til batterisystemer af høj værdi.
GS1 Digital Link som forbindelsesstandard
Markem-Imaje har med CoLOS Software version 7 præsenteret en løsning til GS1 Digital Link-kompatible 2D-koder, der muliggør central administration og automatiserede workflows for Smart Labels. GS1 Digital Link er den tekniske nøgle: Den koder ikke blot en URL, men strukturerede produktidentifikatorer (GTIN, serienummer, batchnummer), som er maskinlæsbare og standardiserede. Uden denne standard er en interoperabel DPP-infrastruktur næppe realiserbar.
Hvad virksomheder bør gøre nu
Den resterende tid frem til februar 2027 er kortere, end den ser ud. Typiske implementeringsprojekter for DPP-infrastrukturer tager 12–18 måneder — hvilket betyder, at implementeringen senest burde være startet i sommeren 2025. De, der endnu ikke er gået i gang, er allerede forsinkede.
Følgende skridt har umiddelbar prioritet:
Dataopgørelse langs forsyningskæden: Hvor findes de obligatoriske data, i hvilket format og med hvilken kvalitet? Uden denne kortlægning er der ingen realistisk implementeringsplanlægning mulig.
Etablering af batchspecifik PCF-beregning: Dette er det mest komplekse enkeltpunkt og kræver integration i eksisterende produktionssystemer. Eksterne rådgivere med ekspertise i ISO-14067 er næsten altid nødvendige her.
Vælg en DPP-backend med opdateringsmulighed: Statiske løsninger er udelukket. Backenden skal understøtte dataopdateringer gennem hele produktets livscyklus, tilbyde versionsstyring og føre revisionsspor.
Planlæg GS1 Digital Link-konform mærkning: Den fysiske QR-kode på batteriet skal opfylde GS1-standarden. Det gælder både datastrukturen samt printkvaliteten og holdbarheden under industrielle forhold.
Brug BatteryPass-Ready-testmiljøet: Fra den 24. juni 2026 er et neutralt valideringsmiljø tilgængeligt. Virksomheder bør teste deres løsninger der på et tidligt tidspunkt, før de går i serieproduktion.
Forordningen er vedtaget, og datoen ligger fast. Den, der stadig spekulerer i en udskydelse eller lempelse af kravene, risikerer problemer med markedsadgangen til et af de vigtigste vækstmarkeder i det kommende årti.
