Skæringsdatoen 18. februar 2027: Hvad producenter står over for
Den 18. februar 2027 udløber overgangsperioden for et af de mest vidtgående digitaliseringskrav i EU's industripolitik: Fra denne dato skal industribatterier, traktionsbatterier til elektriske køretøjer samt stationære lagersystemer fra 2 kWh være udstyret med et digitalt batteripas (DBP). Retsgrundlaget er batteriforordningen (EU) 2023/1542, suppleret af den overordnede ESPR-forordning (EU) 2024/1781.
Det, der ved første øjekast ligner endnu et compliance-skema, er i praksis et komplekst problem med datahåndtering og infrastruktur — med konsekvenser for hele værdikæden, fra udvinding af råstoffer til genbrugspladsen.
Obligatoriske datafelter: Hvad passet faktisk skal indeholde
Produktspecifikt CO₂-aftryk på batchniveau
Et af de teknisk mest krævende krav er angivelsen af det produktspecifikke CO₂-aftryk (PCF). Et centralt punkt i Europa-Kommissionens JRC-udkast er, at PCF-angivelsen ikke må aggregeres på modelniveau — den skal reelt være batchespecifik og beregnes efter ISO-14067-kompatible metoder.
I praksis betyder det: Virksomheder, der hidtil har angivet en gennemsnitlig emissionsværdi pr. modelserie, skal omlægge deres dataindsamling grundlæggende. Hvert produktionsbatch får sin egen CO₂-værdi, som skal kunne hentes i passet.
Dynamiske tilstandsdata til markedet for genanvendelse
For genanvendte batterier foreskriver forordningen, at tilstandsdata som State of Health (SoH) og State of Charge (SoC) skal kunne opdateres dynamisk — fordi disse værdier løbende ændrer sig gennem et batteris livscyklus. En statisk QR-kode, der udfyldes én gang ved produktionen, er derfor ikke tilstrækkelig.
Her bliver den strukturelle udfordring tydelig: Passet er ikke et dokument, men et levende dataobjekt. Teknisk kræver det en backend-infrastruktur, der muliggør skriveadgang i mange år og samtidig sikrer dataintegriteten.
Overblik over øvrige obligatoriske felter
Forordningen foreskriver blandt andet:
- Oprindelse og sammensætning af de anvendte råstoffer (herunder kobolt, litium, nikkel og bly)
- Oplysninger om farlige stoffer
- Kapacitet, nominel spænding og forventet levetid
- Oplysninger om reparerbarhed og demontering
- Oplysninger om tilbagetagning og genanvendelsesprocenter
Standardramme: EN 18216 til EN 18223 fastlægger den tekniske standard
Den 25. juni 2026 afholdt CEN og CENELEC et offentligt webinar om introduktionen af de første seks offentliggjorte europæiske standarder (EN 18216 til EN 18223), som er udarbejdet af Joint Technical Committee JTC 24. Disse standarder definerer den produktagnostiske ramme for implementeringen af EU's digitale produktpas — altså tværgående krav, der gælder for alle produktkategorier, ikke kun batterier.
Standarderne omhandler blandt andet:
- Interoperabilitet: Hvordan data udveksles mellem forskellige systemer og aktører
- Datakonsistens: Hvilke minimumskrav der gælder for datakvalitet og -aktualitet
- Systemarkitektur: Hvordan decentrale og centrale komponenter spiller sammen
På internationalt plan er ISO/IEC JTC 5 samtidig aktiv og udvikler en globalt harmoniseret standardramme for DPPs. GS1 China er for nylig blevet udpeget som kinesisk spejlkomité for JTC 5 — et tegn på, at DPP-standardiseringen for længst ikke længere er et rent europæisk anliggende.
For producenter, der også markedsfører deres produkter uden for EU, er dette relevant: Virksomheder, der nu satser på EU-kompatible arkitekturer, bør undersøge, om de er kompatible med de fremvoksende ISO/IEC-strukturer.
Implementeringsstatus: To kerneproblemer dominerer i praksis
Datafragmentering langs leverandørkæden
Minespiders implementeringsrapport fra 2026 analyserer den aktuelle compliance-status og peger på to problemer, der går på tværs af hele værdikæden.
Det første er datafragmentering: Råstofdata ligger hos mineoperatøren, forarbejdningsdata hos raffinaderiet, celledata hos celleproducenten og pakkedata hos OEM'en. Ingen af disse aktører har i dag et fuldstændigt overblik over alle de felter, der kræves til DBP. Samlingen af disse data i ét sammenhængende pasobjekt kræver enten bilaterale aftaler om dataudveksling eller en fælles platforminfrastruktur.
Dynamiske dataopdateringer som teknisk hindring
Det andet problem er dynamiske dataopdateringer. Mens statiske produktdata (model, kemi, producent) kan registreres én gang, skal SoH-værdier, opladningscyklusser og reparationshistorik ajourføres gennem hele brugsperioden. Det forudsætter, at alle aktører, der håndterer et batteri i løbet af dets levetid — værksteder, leasingselskaber og genvindingsvirksomheder — får skriveadgang til pasobjektet eller i det mindste kan overføre data til pasejeren.
BatteryPass-Ready lancerede den 24. juni 2026 et offentligt testmiljø, hvor virksomheder kan validere deres DBP-løsninger op mod de regulatoriske krav. Det er et praktisk værktøj — men det løser ikke problemet med at fremskaffe data.
Det centrale DPP-register: Uafklarede infrastrukturspørgsmål
Europa-Kommissionen arbejder på et centralt DPP-register, hvor pas skal registreres og gøres søgbare. Industriforeningen Orgalim har offentliggjort anbefalinger, som blandt andet kræver højvolumen, automatiserede registreringsprocesser og høj fejltolerance.
Baggrunden er, at der alene i batterisegmentet produceres millioner af enheder hvert år. Et register, der kræver manuelle indtastninger eller synkrone API-kald uden fejltolerance, ville ikke være driftsmæssigt bæredygtigt. Orgalim kræver derfor asynkrone registreringsmekanismer, klare SLA-krav og fallback-scenarier i tilfælde af driftsforstyrrelser i registret.
Det er stadig uklart, hvordan registret teknisk skal implementeres, og hvilke identifikatorer det accepterer som primærnøgler. For systemer, der bygger på GS1 Digital Link og GTINs, ville indbygget understøttelse af disse standarder være ønskelig — de er allerede etableret i logistikken og muliggør maskinlæsbar produktidentifikation via QR-koder.
Verifikation og mærkning: Nye løsninger på markedet
Ud over datahåndteringen er den fysiske kobling mellem produkt og pas et selvstændigt problem. Securikett har med sin Codikett-2.0-platform præsenteret en manipulationssikker mærkningsløsning, der forbinder kryptografiske signaturer med den fysiske etiket. Tilgangen skal gøre forfalskning og efterfølgende manipulation af passets link vanskeligere.
Bureau Veritas og Circulor har annonceret et strategisk partnerskab, der kombinerer kontroltjenester med sporbarhed i leverandørkæden. Modellen er, at Bureau Veritas står for den fysiske inspektion og certificering, mens Circulor leverer den digitale datahåndtering og pasinfrastruktur.
Hvad virksomheder bør gøre nu
En DIN/DKE-undersøgelse i forbindelse med det 14. tyske standardiseringspanel har vist, at virksomheder har et betydeligt behov for klar vejledning — kompleksiteten i de juridiske krav overstiger ofte de interne fortolkningskapaciteter.
For producenter og importører anbefales konkret følgende fremgangsmåde:
- Dataopgørelse: Hvilke obligatoriske felter kan allerede udfyldes fra eksisterende systemer (ERP, PLM, MES) — og hvilke kan ikke?
- Gennemgå leverandørkædekontrakter: Er leverandørerne kontraktligt forpligtet til at levere batchespecifikke CO₂-data og dokumentation for råstoffer?
- Fastlæg den tekniske arkitektur: Central kontra decentral datamodel, grænseflader til det kommende EU-register, skriveadgang for tredjeparter på markedet for genanvendelse.
- Sikr overensstemmelse med standarderne: EN-18216-til-18223-serien definerer minimumskrav — systemer bør valideres op mod disse standarder, ideelt via testmiljøer som BatteryPass-Ready.
- Afklar identifikatorstrategien: GTIN-baseret identifikation via GS1 Digital Link er i dag den mest udbredte standard for maskinlæsbar produktidentifikation og forventes at blive understøttet af EU-registret.
Den 18. februar 2027 er tættere på, end den ser ud til — og de implementeringsprojekter, der endnu ikke er gået i gang, får svært ved at blive færdige til tiden.
