Batteripasset rykker nærmere — status sommeren 2026
Fra februar 2027 er det digitale batteripas obligatorisk for industribatterier og traktionsbatterier på 2 kWh eller derover. Det juridiske grundlag er batteriforordningen (EU) 2023/1542, som trådte i kraft i august 2023. Det, der lyder abstrakt, bliver en konkret compliance-opgave for producenter, importører og genanvendelsesvirksomheder: Data skal være maskinlæsbare, i overensstemmelse med standarderne og permanent tilgængelige — via en entydig identifikator, hvor GS1 Digital Link er det foretrukne format.
Sommeren 2026 bringer en fortætning af aktiviteterne: Testmiljøer går i luften, standardiseringsorganisationer offentliggør deres krav, og open source-værktøjer skal gøre kvalitetssikringen lettere. Samtidig står spørgsmålet om, hvordan dynamiske driftsdata — først og fremmest State of Health (SoH) og State of Charge (SoC) — skal håndteres teknisk og juridisk, stadig åbent.
Testmiljøer og webinarer: Industrien forbereder sig
BatteryPass-Ready: Offentligt testmiljø siden juni 2026
Den 24. juni 2026 lancerede konsortiet BatteryPass-Ready, som koordineres af Fraunhofer IPK, et offentligt testmiljø for det digitale batteripas. Producenter kan indlæse reelle datasæt og kontrollere, om deres systemer opfylder batteriforordningens krav — før driften går i gang. Miljøet afspejler de foreskrevne dataattributter, fra cellekemi over CO₂-aftryk til genanvendelsesprocenter.
For virksomheder, der endnu ikke har opbygget en DPP-infrastruktur, er dette en lettilgængelig indgang: intet produktionsmiljø, ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, men reel datavalidering op mod standardkravene.
EU-Kommissionen: Andet webinar om interoperabilitet og parathed
Den 7. juli 2026 afholdt Europa-Kommissionen sit andet webinar om det digitale batteripas. Fokus var på datakrav, interoperabilitet mellem forskellige nationale registre og spørgsmålet om branchens parathed. Det blev især diskuteret, hvordan data fra forskellige led i værdikæden — celleproducenter, batteripakkere, OEM'er — kan samles og holdes ajour.
CEN/CENELEC: Standarder forklaret, spørgsmål besvaret
Allerede den 25. juni 2026 havde CEN og CENELEC på et offentligt webinar forklaret de relevante europæiske standarder og besvaret spørgsmål fra industrien. Arrangementet henvendte sig specifikt til virksomheder, der ønsker at forstå, hvilke tekniske standarder der ligger bag DPP-rammen — og hvordan de skal implementeres i praksis.
Statiske og dynamiske data: Det undervurderede kerneproblem
Batteriforordningen skelner implicit mellem to datakategorier, som teknisk set skal håndteres vidt forskelligt.
Statiske data ligger fast ved markedsføringen: cellekemi, producent, nominel kapacitet, produktionens CO₂-aftryk og materialesammensætning. Disse værdier ændrer sig ikke — de kan registreres én gang, signeres og gemmes i passet.
Dynamiske data ændrer sig derimod løbende. State of Health (SoH) og State of Charge (SoC) ændres ved hver opladnings- og afladningscyklus. Forordningen foreskriver, at disse nøgletal skal være tilgængelige i passet — hvilket forudsætter en permanent forbindelse med skriveadgang til batteristyringssystemer (BMS) eller cloud-backends.
Det er ikke et randproblem: Et batteri, der er i brug i ti år, har ved slutningen af sin levetid en grundlæggende anden SoH end ved salget. Netop denne værdi er afgørende for genanvendelse eller videreanvendelse (Second Life). Den, der kun dimensionerer DPP-infrastrukturen til statiske data, vil på mellemlang sigt ikke kunne opfylde forordningens krav.
Open source-værktøjer: DP-AWB som kvalitetssikring
I juli 2026 offentliggjorde forskere Digital Passport Assessment Workbench (DP-AWB) som et open source-værktøj. Værktøjet beregner deterministiske vurderingsresultater direkte fra SHACL-modelspecifikationer — og muliggør dermed automatisk validering af DPP-datastrukturer.
SHACL (Shapes Constraint Language) er en W3C-standard til beskrivelse og validering af RDF-grafer. I DPP-kontekst betyder det, at man ved at kontrollere sine datasæt op mod en SHACL-specifikation maskinelt kan fastslå, om alle obligatoriske felter er til stede, korrekt typificeret og indbyrdes konsistente — før passet offentliggøres i et register.
DP-AWB henvender sig primært til udviklere og dataansvarlige, der systematisk vil teste DPP-implementeringer. Det er ikke en erstatning for lovgivningsmæssige overensstemmelseskontroller, men et nyttigt værktøj i udviklingsfasen.
Det bredere billede: Tekstiler, stål og ESPR-arkitekturen
Batteripasset er det første, men ikke det sidste anvendelsesområde. Forordningen om miljøvenligt design (ESPR) skaber rammen for flere produktkategorier.
Tekstiler: Information alene er ikke nok
Ellen MacArthur Foundation offentliggjorde den 9. juli 2026 en hvidbog, der peger på en central svaghed ved den informationsbaserede tilgang: Gennemsigtighed om materialeegenskaber ændrer ikke designbeslutninger i sig selv. Fonden kræver, at den kommende delegerede retsakt for tekstiler, ESPR, fastsætter bindende ydeevnekrav — eksempelvis minimumsholdbarhed og genanvendelighed — i stedet for kun at begrænse sig til datakrav.
Samtidig analyserede SGS en JRC-forberedende undersøgelse, der foreslår konkrete datapunkter for tekstiler i DPP: Ud over materialesammensætning og vaskeanvisninger også identifikatorer for enheder (GLN) og produktidentifikatorer (GTIN/SGTIN) — altså en direkte tilnærmelse til GS1-standarder, som allerede diskuteres for batteripasset.
Stål: Orgalim advarer mod overregulering
For jern- og stålprodukter advarede Orgalim i et positionspapir fra 3. juli 2026 mod at udvide DPP-anvendelsesområdet til færdigprodukter. Sammenslutningen kræver en streng begrænsning til halvfabrikata (intermediate products), da producenter længere nede i kæden ellers vil blive mødt med en uforholdsmæssig stor byrde. Orgalim havde allerede tidligere præciseret, at registre skal understøtte automatiserede registreringsprocesser i stor skala — et krav, der er vanskeligt at opfylde for små færdigprodukter.
MaterialsCommons: Gør materialedata interoperable
MaterialsCommons-projektet, der støttes af Europa-Kommissionen, arbejder på at gøre materiale- og procesdata maskinlæsbare og interoperable. Det er en forudsætning for DPPs i materialeintensive industrier: Hvis man ikke ved, hvilken legering der indgår i hvilken komponent, kan man ikke udstede et meningsfuldt pas.
Hvad producenter konkret bør gøre nu
Den resterende tid frem til februar 2027 er kort. Tre indsatsområder haster især:
1. Afklar dataarkitekturen: Hvilke data ligger fast ved markedsføringen, og hvilke ændrer sig under driften? Dynamiske data kræver en API-kompatibel forbindelse til BMS- eller telemetrisystemer — ikke et statisk dokument.
2. Fastlæg identifikatorstrategien: GS1 Digital Link er det foretrukne format til at forbinde det fysiske produkt med det digitale datasæt. Hvis man endnu ikke har en GTIN-struktur, bør man handle nu — tildeling og integration tager tid.
3. Benyt testmiljøer: BatteryPass-Ready-miljøet og DP-AWB er offentligt tilgængelige. Tidlig test mindsker risikoen for at opdage problemer med datakvaliteten kort før skæringsdatoen.
Den lovgivningsmæssige arkitektur er kompleks, men retningen er klar: DPP kommer, det vil blive udvidet, og det vil kræve teknisk infrastruktur, der rækker langt ud over et simpelt datablad.
