Digitalt batteripas 2027: Hvad producenter skal vide nu

Fristen i februar 2027 nærmer sig

Uret tikker. Fra februar 2027 skal bestemte batterier, der bringes i omsætning på EU-markedet, være udstyret med et digitalt produktpas (DPP). Det juridiske grundlag er batteriforordningen (EU) 2023/1542, som trådte i kraft i august 2023 og udgør det første konkrete anvendelsestilfælde for DPP. Siden da er det regulatoriske landskab blevet betydeligt mere omfattende — med nye standarder, offentlige testmiljøer og et voksende pres fra industrien.

Begivenhederne i de seneste uger viser, at sektoren går ind i en afgørende fase: Abstrakte krav bliver til konkrete tekniske specifikationer, og pilotprojekter bliver til systemer, der er klar til produktion.

Standardisering og compliance: Hvad CEN/CENELEC foreskriver

Webinaret den 25. juni 2026

Den 25. juni 2026 afholdt CEN og CENELEC et offentligt webinar for at forklare de netop vedtagne europæiske standarder og besvare spørgsmål fra industrien. Fokus var på spørgsmål om datastruktur, interoperabilitet og tilslutning til nationale registre.

Blot to uger senere, den 7. juli 2026, fulgte Europa-Kommissionen op med et andet webinar specifikt om batteripasset — denne gang med fokus på datakrav, interoperabilitet og industriens parathed. Budskabet fra begge arrangementer var entydigt: Virksomheder, der endnu ikke har en implementeringsstrategi, kommer bagud tidsmæssigt.

Statiske og dynamiske data: en undervurderet udfordring

Batteriforordningen skelner implicit mellem to datakategorier. På den ene side er der data, som ligger fast ved markedsføringen: Kemi, producent, kapacitet og CO₂-aftryk. På den anden side er der data, som løbende ændrer sig under driften — først og fremmest State of Health (SoH) og State of Charge (SoC), som ændres ved hver opladnings- og afladningscyklus.

Denne skelnen er teknisk vigtig: Mens statiske data kan registreres i passet én gang ved produktionens afslutning, kræver dynamiske data en kontinuerlig datainfrastruktur — fra batteriet via batteristyringssystemet (BMS) til det centrale datalager. For producenter betyder det, at batteripasset ikke er et engangsprojekt inden for dokumentation, men en vedvarende dataproces.

Teknisk infrastruktur: Testmiljøer og open source-værktøjer

BatteryPass-Ready går i luften

Den 24. juni 2026 lancerede konsortiet BatteryPass-Ready et offentligt testmiljø for det digitale batteripas. Platformen, som Fraunhofer IPK spiller en væsentlig rolle i, gør det muligt for producenter og leverandører at validere deres datastrukturer op mod de normative krav, før driften går i gang.

Tilbuddet er relevant, fordi certificeringskravene er komplekse: Producenter skal ikke blot levere de rigtige datapunkter, men også levere dem i maskinlæsbar form via standardiserede grænseflader og med dokumenterbar oprindelse (provenance). Testmiljøet giver for første gang mulighed for at gennemgå disse krav i et kontrolleret miljø.

DP-AWB: Open source-vurdering af passtrukturer

I juli 2026 offentliggjorde forskere Digital Passport Assessment Workbench (DP-AWB) som et open source-værktøj. Værktøjet, der er publiceret i Open Research Europe, beregner deterministiske vurderingsresultater direkte fra SHACL-modelspecifikationer — altså fra de formelle beskrivelser af, hvordan et gyldigt produktpas skal se ud.

For udviklere betyder det, at DP-AWB kan integreres i CI/CD-pipelines for automatisk at kontrollere, om DPP-datasæt er i overensstemmelse med kravene. Et enkelt eksempel på brug via kommandolinjen:

# DP-AWB Konformitätsprüfung gegen ein SHACL-Schema
dp-awb validate \
  --data battery-passport-instance.jsonld \
  --shapes battery-dpp-shapes.ttl \
  --output report.html

Værktøjet er ikke et officielt certificeringsinstrument, men udfylder et vigtigt hul: Hidtil har der manglet en standardiseret og efterprøvbar metode til maskinelt at vurdere DPP-datastrukturer.

Industriperspektiv: Registre, identifikatorer og skalerbarhed

GS1 Digital Link som teknisk rygrad

Som foretrukket format til at forbinde det fysiske produkt med det digitale datasæt er GS1 Digital Link tiltænkt. Det standardiserede URL-skema gør det muligt at få adgang til det tilhørende produktpas via én enkelt QR-kode eller stregkode — og samtidig kode produktidentifikation (GTIN), serienummer og andre attributter i URL'en.

Det er særligt relevant for batteripasset, fordi hvert batteri skal identificeres individuelt. Et batteri er ikke et generisk produkt — det har et serienummer, en produktionsbatch og en specifik livshistorik. GS1 Digital Link forbinder denne fysiske identitet med det digitale datasæt uden at forudsætte proprietære systemer.

Orgalim: Registrene skal kunne skalere

Orgalim, den europæiske brancheorganisation for teknologivirksomheder, har formuleret klare krav til det planlagte EU-register: Det skal understøtte automatiserede registreringsprocesser i stor skala. Producenter, der fremstiller millioner af battericeller om året, kan ikke håndtere manuel registrering af de enkelte enheder.

Dette krav er teknisk forståeligt. En bilproducent, der fremstiller elbiler med flere hundrede celler pr. køretøj, står over for opgaven med at oprette, registrere og løbende holde et overensstemmende datasæt ajour for hver enkelt celle. Uden funktioner til masseimport og API-understøttet automatisering er det ikke realistisk at gennemføre.

Tekstiler i fokus: ESPR og grænserne for informationsmetoden

Batteripasset er ikke det eneste DPP-anvendelsestilfælde, der i øjeblikket vinder frem. På tekstilområdet har Ellen MacArthur Foundation offentliggjort et principielt dokument, som rejser en vigtig regulatorisk debat: Er informationsgennemsigtighed alene nok til at transformere markedet?

Fondens svar er klart: Nej. Den ESPR-delegerede retsakt for tekstiler bør fastsætte bindende ydeevnekrav — eksempelvis til holdbarhed og genanvendelighed — og ikke blot krav om offentliggørelse. Information om et produkt ændrer ikke produktet. Denne debat er også relevant for batteripasset: Passet dokumenterer CO₂-aftrykket, men fastsætter ingen maksimumsværdi. Om informationskrav alene er tilstrækkelige til at ændre designbeslutninger, er fortsat et åbent regulatorisk spørgsmål.

Parallelt hermed har en JRC-undersøgelse af tekstiler foreslået konkrete DPP-datakrav, herunder obligatoriske felter som GTIN/SGTIN til produktidentifikation og GLN (Global Location Number) for produktionssteder — begge GS1-standarder, som også anvendes på batteriområdet.

Konklusion: Syv måneder til fristen

Februar 2027 er ikke længere et fjernt mål. For batteriproducenter og deres leverandører betyder det, at den tekniske infrastruktur skal opbygges nu — ikke efter næste standardiseringsrunde.

Den gode nyhed er, at økosystemet modnes hurtigt. Med BatteryPass-Ready-testmiljøet, DP-AWB og webinarerne fra Kommissionen og CEN/CENELEC er der flere muligheder for vejledning end for et år siden. Den dårlige nyhed er, at mange virksomheder endnu ikke fuldt ud har integreret kompleksiteten i den dynamiske datakomponent — SoH, SoC og livscyklusdata — i deres it-planlægning.

De, der begynder implementeringen nu, har stadig tid til at rette fejl. De, der venter, risikerer i januar 2027 under tidspres at indføre løsninger, som ikke er i overensstemmelse med kravene — eller som ikke kan skaleres.